Coaching

Udgivet af Sara

oaching er en metode, der kan bruges som et feedback redskab. Den grundlæggende idé i coaching er at stille spørgsmål, så spilleren selv finder svarene. Gennem de rigtige spørgsmål kan træneren stimulere en refleksion i spilleren, hvor spilleren bliver mere bevidst om hvorfor resultatet af færdigheden bliver som det gør. 
Eksempel: En spiller slår et smash i nettet
Træner: “Hvordan kan det være at bolden ryger i nettet?”
Spiller: “Måske slog jeg for stejlt”
Træner: “Hvad afgører hvor stejlt bolden flyver?”
Spiller: “Det gør det sted jeg rammer bolden. Altså hvis jeg rammer bolden for langt foran mig, så vil slaget være for stejlt”
Træner: “Hvor er det optimale sted at ramme bolden i et smash?”
Spiller: “Jamen, det er i strakt arm over skulderen”
Træner: “Okay, næste gang du skal smashe, hvad vil du så gøre?
Spiller: “Jeg vil sørge for at lave mit afsæt tæt på bolden, så jeg kan slå den i helt strakt arm over skulderen”

Som man kan se ud af samtalen, så kræver coaching at spillerne har en vis forståelse for udførelsen af en færdighed og at de er i stand til at reflektere over den. Derfor er coahing ikke anvendeligt i alle aldersgrupper, da de helt små ikke har udviklet refleksionsevnen endnu. Vi anbefaler at man langsomt begynder at bruge coahing i træningssammenhænge, når spillerne nærmer sig teenage årene.
Via coahing får spillerne en øget ejerskabsfølelse for deres egen udvikling og deres kropsbevidsthed øges også, da træneren tvinger spillerne til at være opmærksom på hvordan kroppen bevæges i en færdighed.

Previous Årsplan
Next Feedback
Kategorier: