Medlemsundersøgelsen fortalt
Volleyballspilleren i Centrum er en landsdækkende undersøgelse. Alle danske volleyball klubber, der er medlemmer af Volleyball Danmark, er blevet inviteret med i undersøgelsen. Undersøgelsen er udarbejdet af firmaet Players 1.st, der er eksperter på området.
Undersøgelsen er startet op i foråret 2019, og frem til nu, har 23 klubber gennemført undersøgelsen. De 23 klubber dækker bredt geografisk. Både Indendørs- og beachklubber har deltaget, ligesom alle former for volleyball, fra kids over liga til bedstevolley er repræsenteret.
Undersøgelsen gennemføres over 14 dage, hvor alle klubbernes medlemmer og frivillige får tilsendt en kode til undersøgelsen. Undersøgelsen gennemføres som en spørgeundersøgelse. Bag undersøgelsen ligger en specialudviklet algoritme, der vægter alle svar op mod hinanden. Undersøgelsen giver et præcist og retvisende billede af medlemmernes og de frivilliges tilfredshed.
Alle undersøgelser følges op med et besøg af en VD konsulent, hvor resultaterne gennemgåes i detaljer. VD hjælper endvidere med, at udvikle handleplaner på baggrund af undersøgelsen.
Undersøgelsen fortsætter i 2021, hvor det vil være muligt for de, allerede involverede klubber, at gennemføre en opfølgende undersøgelse.
Nye klubber, der er interesseret i at være med i undersøgelsen, kan ansøge hos VD, der pt. har adgang til en række gratis medlemsskaber.
Send en mail til Sara sje@volleyball.dk, hvis din klub er interesseret.