Har spillerne den træner, de fortjener?
Den store landsdækkende medlemsundersøgelse “Volleyballspilleren i Centrum” viser, at vi i volleyball har en opgave i at blive bedre til at fastholde vores spillere. Mange trænere angiver, at de vil stoppe som trænere, fordi de ikke føler sig anerkendt af klubberne/bestyrelserne, og mange spillere angiver, at de gerne vil have at træningen er sjovere, og at den udvikler dem mere.
Interessant nok skriver trænerne også, at det er svært at samle spillere til træning og kamp, og det kan helt sikkert være medvirkende til, at mange trænere overvejer deres situation.
Mange træneres lod
Som trænere kender vi godt situationen, at afbudene begynder at tikke ind i holdets Facebookgruppe eller på vores telefoner alt for tæt på træningens starttidspunkt. Eller endnu værre meget tæt op til den næste kamp. Hver gang vi får et afbud, giver det et lille hak nedad på motivationsbarometeret, og når det er sket mange gange i løbet af en sæson, er det med til, at bægeret flyder over.
Der kan være mange grunde til, at holdene havner i den situation, hvor spillerne udebliver fra træning eller melder fra til kampe. Uanset hvad begrundelserne er og uanset hvor god en undskyldning den enkelte har for afbud, så vil hvert eneste afbud være med til at forme den træner man har.
Den udeblivende forventningsafstemning
Det er en meget normal situation, at der er mangel på trænere, og derfor er vi som klubber glade, hver gang en ny træner træder til. Lige så stor glæde er der, hver gang en træner giver tilsagn om at fortsætte næste sæson. Glæden er ofte så stor, at klubben glemmer at overveje – eller måske ikke har råd til at overveje – om det er den rette træner til det rette hold.
Det kan let ende i en situation, hvor det er holdets træner, der alene beslutter ambitionerne og reglerne på holdene uden, at klubben reelt ved hvad trænerens ideer og filosofier er, og uden at træneren ved hvad klubbens ideer og filosofier er.
Det kan også let ende i en situation, hvor en træner overtager et hold, hvor ambitionsniveauet og evner ikke matcher den nye træner.
Det er derfor så vigtigt, at der bliver talt om tingene, og at der forventningsafstemmes mellem klub og trænere og mellem trænere og spillerne på holdet. Ellers kan tingene let begynde at gå skævt hen over en sæson.
Spillernes har en del af ansvaret
Spillerne har naturligvis også et ansvar for at få tingene til at glide. Når man vælger at være en del af den type fællesskab som en holdsport er, så har man selv et ansvar for, at fællesskabet fungerer, og det betyder at man accepterer og indgår i de aftaler holdet og træneren er blevet enige om.
Der er ingen tvivl om, at det er blevet sværere og sværere at finde spillere, der vil comitte sig lige så meget til deres sport, som det var for bare 5-10 år siden. Det er en tendens, vi mærker helt op på eliteholdene i Danmark
Den tendens bliver naturligvis forstærket, jo længere man kommer ned i rækkerne, og så er det at man risikerer, at den ambitiøse træner står med et hold af spillere, der elskere deres sport og som gerne vil udvikles, men samtidigt vil forbeholde sig retten til at leve sit privatliv som det passer dem.
Du har nok den træner du fortjener
Hvis man som spiller prøver at forestille sig, at holdets træner melder fra 2-3 gange om måneden – gerne med en times varsel. Eller at træneren fredag aften melder fra til søndagens kamp. Så er det ikke svært at tænke sig til en uholdbar situation.
Der er ikke mange trænere, der orker at sidde og lave træningsprogrammer til træningerne, når de mange gange har kunne skrotte dem, fordi spillerne ikke kommer.
Der er ikke mange trænere, der synes det er superfedt at have et hold på 12 spillere, og der så kun kommer 8 til træning. Endnu værre for de hold, der måske kun er 8 eller 10 spillere.
Det er klart, at afbud kan være uundgåelige, og så længe at de foregår i overensstemmelse med holdets profil og træneren, så er der ingen problemer i det.
Men tænk over hvad det betyder for holdet og træneren, og dermed kvaliteten af træningen, næste gang du melder afbud.