Træneren som kulturel leder

Børn og unge har brug for faste rammer, hvor de ved, hvordan de skal agere. Kulturen i en klub og på et hold er hele tiden foranderlig og det er de involverede personer, der fastsætter den. 
Nogle personer har større indflydelse på kulturen en andre, og her er træneren en af dem med størst indflydelse på et hold. Trænerrollen medfører naturligt en autoritet overfor spillerne. Denne autoritet kan dog hurtigt forsvinde, hvis træneren ikke er opmærksom på, hvordan rollen udføres. Som træner er man en vigtig del af at fastsætte kulturen på holdet, gennem de ting man giver opmærksomhed, den adfærd man straffer, den adfærd man belønner og selvfølgelig den adfærd man selv udviser. Kulturen kommer til udtryk gennem nogle normer på holdet. En norm kommer til udtryk som noget, der er normalt at gøre, en slags accepteret adfærd og kan enten være bevidst eller ubevidst. Det kan fx være en norm at alle spillere har fyldt vandflaskerne inden træningen starter. 
Træneren må være bevidst om hvilken kultur man ønsker på sit hold, for aktivt at søge at skabe den.
De gode træningsmiljøer er dem, hvor alle føler sig værdifulde, der er plads til fejl og der er fokus på udvikling.
På figueren beskrives nogle generelle områder der for træneren er med til at skabe en kultur på et hold.

  Træneren som kulturel leder

- Opmærksomhed: Hvem og hvad giver træneren opmærksomhed?
- Belønning/straf: Hvad belønner/straffer træneren for? Belønning kan være ros, spilletid mm.- Egen adfærd: Gør træneren selv de ting, som denne vil have spillerne til? Har trænere fx fyldt vanddunken inden træningsstart? Udviser du engagement som træner, eller virker dutil hellere at ville være et andet sted? Hvis træneren skal opbygge dette miljø, bliver træneren nødt til at rose dem, der tørlave fejl, dem der kæmper for at udvikle sig, give opmærksomhed til alle, også dem der ikke er dygtige volleyballspillere endnu, og rose spilleren, der laver en fejl men med en teknisk korrekt udførelse.Hvis træneren råber af spilleren, der laver en fejl til træning, vil de andre spillere tænke at det er iorden at råbe afhinanden ved fejl og så bliver det med tiden en norm. 

Se videoen nedenfor som et eksempel på hvordan en kidskamp kan afvikles nemt og smertefrit ved den rette adfærd fra lederen: 

 Læg mærke til, hvordan hans adfærd får børnenes engagement til at være helt i top. Specielt dem, der ikke er på banen, er engageret og følger med, fordi lederen retter stor opmærksomhed mod dem og kræver deres fokus rettet på kampen, ved at få dem til at tælle med.

Credits

Volleyball Danmark logo   

Volleypedia er udviklet, og drevet, af Volleyball Danmark, Bredde- og Udviklingsafdeling.

Gengivelse af materialet er kun tilladt, som uddrag, og med kreditering til Volleyball Danmark.

 

Medbestemmelse

Husk at vi meget gerne vil have ideer og input til indholdet i Volleypedia. Dermed kan alle være med til at bestemme udviklingen af opslagsværket.
Du kan læse mere på siden DELTAG I UDVIKLINGEN.

Ideer og kommentarer kan stiles til Niels Kliim