Videoanalyse

Videoanalyse er et mere og mere brugt redskab i volleyball træningen. Det giver mulighed for at spillerne kan se sig selv og det er med til at facilitere udviklingen af et område i spillet. Det kan være svært at mærke præcis hvordan ens krop bevæger sig, eller huske en hele spilsituation og spillerens egen adfærd i sitautionen. Video gør det muligt at genopleve situationen og giver mere anvendelig feedback, fordi spilleren kan se det med egne øjne. Det er efterhånden blevet nemt at bruge i praksis, da det ikke krævet andet end en smartphone eller tablet.
De fleste smartphones kan optage i slowmotion og der findes mange apps, der tilbyder udvidede funktioner, til at få endnu mere ud af videomaterialet. Her kan blandt andet nævnes:

Ved at trykke på navnet, åbnes en introduktionsvideo til hvordan appen anvendes og hvordan funktioner udnyttes til fulde.

Vis-Forklar-Vis

En dygtig træner sagde engang "Don't tell me, show me". Spilleres forståelse af en bevægelse, øvelse eller aktion øges markant, hvis du følger denne træners råd. At se noget med ejne øjne giver en generel forståelse af det du som træner ønsker at kommunikere. Når du viser det og efterfølgende forklarer, hvad der er vigtigt og sætter ord på dette, har spillerne en langt større forståelse af hvad du mener. Mange gange kan det være en íde at slutte af med at vise øvelsen/bevægelsen igen, for at spillerne går derfra med billedet af hvad der skal ske.

Eksempel: Du ønsker at vise dine spillere hvordan en underhåndsserv laves. Du starter med at vise, hvordan en underhåndsserv ser ud. Hernæst forklarer du, at benene står forskudt, at vægten flyttes fra det bagerste til det foreste ben under bevægelsen og at bolden slås ud af hånden. Herefter slutter du af med at vise underhåndsserven endnu engang.

Coaching

Coaching er en metode, der kan bruges som et feedback redskab. Den grundlæggende idé i coaching er at stille spørgsmål, så spilleren selv finder svarene. Gennem de rigtige spørgsmål kan træneren stimulere en refleksion i spilleren, hvor spilleren bliver mere bevidst om hvorfor resultatet af færdigheden bliver som det gør. 
Eksempel: En spiller slår et smash i nettet
Træner: "Hvordan kan det være at bolden ryger i nettet?"
Spiller: "Måske slog jeg for stejlt"
Træner: "Hvad afgører hvor stejlt bolden flyver?"
Spiller: "Det gør det sted jeg rammer bolden. Altså hvis jeg rammer bolden for langt foran mig, så vil slaget være for stejlt"
Træner: "Hvor er det optimale sted at ramme bolden i et smash?"
Spiller: "Jamen, det er i strakt arm over skulderen"
Træner: "Okay, næste gang du skal smashe, hvad vil du så gøre?
Spiller: "Jeg vil sørge for at lave mit afsæt tæt på bolden, så jeg kan slå den i helt strakt arm over skulderen"

Som man kan se ud af samtalen, så kræver coaching at spillerne har en vis forståelse for udførelsen af en færdighed og at de er i stand til at reflektere over den. Derfor er coahing ikke anvendeligt i alle aldersgrupper, da de helt små ikke har udviklet refleksionsevnen endnu. Vi anbefaler at man langsomt begynder at bruge coahing i træningssammenhænge, når spillerne nærmer sig teenage årene.
Via coahing får spillerne en øget ejerskabsfølelse for deres egen udvikling og deres kropsbevidsthed øges også, da træneren tvinger spillerne til at være opmærksom på hvordan kroppen bevæges i en færdighed.

Spilhjulet

Spilhjulet er en hjælp til at lave øvelser og spil.
Det giver et overblik over hvilke parametre man kan skrue på, for at tilpasse et spil til nogle spillere eller måske designe en øvelse fra bunden.

spilhjuletI midten er den færdige aktivitet. Rundt om er de parametre man kan skrue på, for at ændre aktiviteten. Det er fx banens størrelse og form, antal spillere og restriktioner. Et spil vil ændre sig, så snart man ændrer på en af kategorierne uden for midtercirklen.
Det man som træner må være opmærksom på er, hvad man ønsker at få ud af den givne aktivitet.
I tilrettelæggelsen af et spil kan træneren derfor spørge sig selv, hvad formålet med spillet er. Er der fokus på et teknisk aspekt, eller skal spillernes fysiske formåen forbedres? Er det spilforståelsen eller deres evne til at takle modgang på banen, der skal trænes?
Når dette er gjort klart sammensættes spillet.   

Eksempel
Dit U14 hold har arbejdet med slagarm i løbet af træningen. Du vil gerne lave et spil, hvor de får mange muligheder for at bruge teknikken. Du vurderer, at de har brug for mange boldberøringen for at få teknikken ind under huden. Derfor skal de kun være tre spillere på banen. For at skabe mange situationer, hvor slagarmen kan trænes, vurderer du at banen skal være halv bredde af en normal og fordi du gerne vil have dem til at slå til bolden, samt gøre banen mere overskuelig at dække, fjerner du også de tre første meter, således at alle bolde foran 3-meter linjen er ude. Du vil gerne skabe klare sammenhænge til det rigtige 6-mands volleyball spil, så derfor bestemmer du at opstillingen er med en hæver fremme ved nettet og to mand bagved, så hævningen i de fleste tilfælde kommer oppe fra nettet. For at alle får trænet slagarmen siger du, at personen der spiller bolden over, skal bytte med hæveren. Nu har du angivet bane og spillere.
Du vil gerne have at fokus er på slagarmsteknikken, så derfor vælger du at spillet skal være uden spring, således at denne del af timingen ikke bliver en udfordring for udførelsen af slagteknikken. Yderligere bestemmer du, at der skal spilles tre gange, for at de får flest mulige slag. Du vil gerne spille med den bold, de spiller kamp med, så dette element er direkte overførbart til en kampsituation. Hvis bolden går i gulvet eller holdet ikke rører bolden tre gange, inden den passerer nettet, får modstanderholdet point. 
Du har nu angivet alle elementerne i spillet og dermed defineret den færdige aktivitet.

Træningsplan

En forberedt træner er altid en god start på at gennemføre en god træning. Som træner bør du have en plan med hvad træningen skal indeholde og hvad du ønsker at spillerne skal have lært, når træningen er færdig. Der er selvfølgelig forskel på hvor deltaljeret en plan man kan lave, i forhold til om man træner kids, ungdom eller senior. Træningsplanen er et af træneres bedste redskaber til at lave en god træning. I selve træningsituationen er man oftest optaget af at fascilitere øvelser og give feedback og dermed er tiden knap til at planlægge den næste øvelse. Derfor kan man planlægge træningen inden start med øvelsesbeskrivelser, formål med øvelsen og evt. ting man skal huske at spørge om eller sige i forklaringen af aktiviteten. 
Det vigtigste i en træningsplan er, at du ikke skal bruge energi på at planlægge den næste øvelse, så du kan være fuldt fokuseret på at give feedback til spillerne og være mentalt til stede under træningen. Detaljeringsgraden og opbyggelsen af træningsplanen skal være op til den enkelte træner og nedenstående kan du hente nogle eksempler på hvordan en træningsplan kan se ud. For nogle af de meget rutinerede trænere behøver planen ikke være nedskrevet, der kan det være nok med en tænkt plan. Som kidstræner er det ikke altid man ved, hvor mange børn der kommer til træning og så kan en meget detaljeret plan være svær at udføre, hvis der ikke er taget højde for, at antallet af spillere kan variere meget fra træning til træning.
De fleste trænere oplever at træningen sjældent går præcis som man havde planlagt, enten fordi der er et andet antal spillere end forventet, øvelserne fungerer anderledes end forventet osv., men planen frigiver alligevel noget energi, der gør det nemmere at overskue situationer, hvor noget ikke fungerer efter hensigten i praksis, fordi den giver ro i de andre dele af træningen.

Opbygning af træningen
Opbygningen af træningen er vigtig for hvordan den samlede oplevelse af træningen ender med at være. Isoleret set kan alle øvelser og spil på papiret være gode, men i den forkerte sammensætning kan de falde fra hinanden. Dette punkt afhænger meget af hvad spillerne kommer til træning for, da tidshorisonten af en teknisk øvelse ikke kan være for lang, hvis spillerne i bund og grund bare ønsker at få motion og hygge sig.
Det du som træner skal være opmærksom på, i forhold til opbygningen af træningen, er forholdet mellem mængden af isolerede, simple og lav-aktivitets øvelser vs mere komplekse øvelser/spil med flere aktioner, samt hvilket træningsfokus øvelsen indeholder. Det kan også oversættes til; hvor meget står spillerne stille og gentager en bevægelse vs hvor meget aktivitet og hvor mange forskellige aktioner er der i øvelsen.
Helt generelt kan det være en fordel at træningsplanen skifter i mellem disse typer af øvelser, således at en lav-aktivitets teknisk øvelse efterfølges af en højaktivitets øvelse. Det kan føles som lang tid at træne teknik i 30 minutter af gangen og hvis der ikke er variation, kan de færreste holde fokus igennem hele øvelsen.

Download eksempel på træningsplan af en skoleklasse i beachvolleyundervisning her.
På www.uvolley.dk kan du finde flere eksempler på lektionsplaner eller inspiration til øvelser i kids, teen og ungdomsvolley.

  • 1
  • 2

Credits

Volleyball Danmark logo   

Volleypedia er udviklet, og drevet, af Volleyball Danmark, Bredde- og Udviklingsafdeling.

Gengivelse af materialet er kun tilladt, som uddrag, og med kreditering til Volleyball Danmark.

 

Medbestemmelse

Husk at vi meget gerne vil have ideer og input til indholdet i Volleypedia. Dermed kan alle være med til at bestemme udviklingen af opslagsværket.
Du kan læse mere på siden DELTAG I UDVIKLINGEN.

Ideer og kommentarer kan stiles til Niels Kliim