De vigtige samtaler

Udgivet af Niels Kliim

Samtale fremmer forståelsen. Intet kunne være mere rigtigt, men alligevel bliver de vigtige samtaler puttet i baggrunden, når vi skal have tiden til, at gå op i det daglige.

Men måske prioritere vi forkert. Hvad hvis det lige er en samtale, der skal til for, at få en træner eller en spiller til at blive klubben. Ville det så ikke være værd at skippe en træning for, at i stedet få talt sammen?

Samtalen mellem klubben og dens trænere

Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er at være værdsat. Ofte er opmærksomhed omkring det arbejde man udfører nok til, at man føler sig set. Hvis tingene går lidt stærkt til hverdag, og de daglige rutiner gør, at I ikke lige får talt sammen i klubben, så er det her en god anledning for bestyrelsen til, at anerkende sine trænere.

Ud over at få fortalt jeres trænere, hvor meget I værdsætter deres arbejde ude på holdene, er formålet med samtalen er, at få afklaret om træneren er i klubben som træner i den næste sæson. Om træneren er glad og tilfreds. Om træneren få stillet kurser og materialer til rådighed, som er nødvendige for, at kunne fungere som træner. Få afstemt om der er enighed omkring trænerens og klubbens ambitionsniveau.

Hvordan har din sæson været?
Hænger privatliv, arbejde og træning sammen?
Har du opnået de mål, du gerne ville.

Hvordan har holdets sæson været?
Har holdet opnået de mål du har sat?
Har du og spillerne været enige om målene?

Hvilken type træner er du?
Passer det med de spillere og det niveau du træner?

Er der noget du gerne vil forbedre i forhold til trænergerningen?
Er der kurser du mangler?
Er der materialer du mangler?

Hvor ser du dig selv til næste sæson?
Har du lyst til, at fortsætte som træner?
Passer holdet til dit ambitionsniveau?

Samtalen mellem træneren og spillerne

Dine spillere går naturligvis hele tiden og vurderer deres situation. Er træningen god nok?, er den sjov? er holdkammeraterne for dårlige? eller er de for gode? Passer holdets ambitionsniveau til spilleren? Det er til gengæld meget sjældent at spillerne kommer af sig selv og fortæller, hvad de tænker. Det er derfor din opgave som træner, at mærke stemningen – for ellers kan det jo hurtigt gå galt.

Vi har derfor udarbejdet en række spørgsmål, du er velkommen til, at benytte som udgangspunkt til en årlig – eller hellere en halvårlig samtale – med dine spillere.

Vi anbefaler at du tilpasser dine spørgsmål, så de passer til dine spillere, og at du sender spørgsmålene i forvejen, så spillerne kan forberede sig. Ofte skal der ikke særligt mange spørgsmål til at sætte gang i samtalen, og det er jo det det hele handler om.

Er du volleyballspiller eller går du til volleyball?
Hvorfor går du til volleyball?
Hvor og hvordan ser du dig selv ift. volleyball om 5 år?
Nævn en sjov oplevelse fra sidste sæson

Hvad er det bedste volleyball?

Hvordan føler du dig tilpas på holdet?
Hvad kan du bidrage med på holdet?
Hvad er din rolle på holdet?

Hvordan hænger dit skole-/arbejdsliv sammen med volleyball?
Hvordan forbereder du dig til træning?
Hvordan forbereder du dig til kamp?

Hvad er vigtigst – at vinde eller at blive bedre?
Hvordan udvikler man sig bedst?

Styrketræner du?
Ved du hvad du kan få ud af styrketræning?

Hvis du kunne bestemme, hvordan skulle holdet så fungerer med hensyn til træning, træningsmængde, antal spillere, kampe osv.?

Held og lykke med samtalerne 😉

Kategorier: